Handelsbetingelser

Nærværende kontantkøbsbetingelser er gældende for køb af varer online på www.elite-armor.dk. Betingelserne kan kun ændres ved skriftlig aftale mellem Elite-Armor ApS og køber, medmindre andet følger nedenfor.

Betalingsbetingelser

Betaling for bestilte varer kan ske online ved brug af 

  • Visa / Visa-Dankort
  • Visa Electron
  • Mastercard/MasterCard Debit
  • Mobilepay
  • ViaBill
  • Bankoverførsel
  • Gavekort

Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.  

Betaling via kreditkort er underlagt kortudsteders betingelser for anvendelse. Når køber bestiller med kreditkort ”reserveres” beløbet på købers konto. Når leverandøren efterfølgende har afsendt de bestilte produkter, udsteder Elite-Armor ApS et betalingskrav til kortudsteder. Det betyder, at køber ikke kan disponere over det reserverede beløb, efter bestillingen er godkendt. Det reserverede beløb hæves dog først på kontoen, når kortudsteder modtager betalingskravet fra betalingsmodtageren.

Beløbet hæves først på købers kort, når varerne sendes fra leverandøren. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, køber har godkendt ved købet. Vi tager ikke kortgebyr. 

Det er også muligt at benytte MobilePay Online, eller ViaBill som betalingsmuligheder.

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer, og herefter falder den rente- og gebyrfrie månedsydelse hver den 20. i måneden. Aftalen om betaling hos ViaBill bortfalder, når et køb fortrydes, jf. forbrugerlovens § 26. ViaBill finansierer køb op til 2.000 kr. Beløb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpress.

Du kan læse mere om ViaBill her. 

Levering og risiko

Levering sker til den af køber oplyste adresse.

Som udgangspunkt sender Elite-Armor ApS inden for 1-2 hverdage, hvis ordren er afgivet inden for normal arbejdstid. Bestilte varer sendes om muligt samlet. Der kan opstå situationer, hvor fragtselskabet leverer til en anden pakkeshop pga. pladsproblemer.

Elite-Armor ApS anvender Postnord som fragtselskab.

Alle fragtpriser fremgår tydeligt på varekortet, men ligger imellem 0 - 100 kr.  Levering sker i DK minus ikke-brofaste øer.

Elite-Armor ApS estimerer normalt en leveringstid på ca.1-2 hverdage. Køber vil blive kontaktet pr. e-mail eller telefon, hvis det bliver aktuelt, at der mod forventning skulle være forlænget leveringstid. 

Skader på pakken ved modtagelse
Er der skade på pakken ved modtagelse anbefaler vi at man som udgangspunkt ikke tager imod den medmindre man er helt sikker på indholdet ikke har taget skade. Vælger man tage imod den bedes vi inden for max. 2 dage have information om at pakken var skadet ved modtagelse. Man bedes i denne forbindelse tage fotos af pakken udvendigt og indvendigt samt af al emballagen. Alt emballage bedes også gemmes indtil sagen er afsluttet. Information om skadede pakker skal sendes via vores reklamationsformular på hjemmesiden under "Kundeservice".

Sælgers ansvar

A. Ansvar ved anvendelse af skudsikker veste og stiksikker veste

Hvis anvendelsen ikke er i overensstemmelse med de krav som stilles:

Enhver skade, der som følge heraf måtte opstå på de skudsikre veste og stiksikker veste mm. være købers ansvar og risiko.

Fortrydelsesret

A. Fortrydelsesret

 Køber har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor køber eller en af køber angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varerne i fysisk besiddelse. Består varen af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse.

For at udøve fortrydelsesretten skal køber meddele Elite-Armor ApS sin beslutning om, at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved brev eller e-mail). Meddelelsen kan gives ved info@elite-armor.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis køber sender sin meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Køber kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette uden samtidig at give meddelelse. Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. 

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. 

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb. 

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

B. Følge af fortrydelse

Hvis køber udøver sin fortrydelsesret i denne aftale, refunderer Elite-Armor ApS alle betalinger modtaget fra køber uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor Elite-Armor ApS har modtaget meddelelse om købers beslutning om at fortryde denne aftale. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Elite-Armor ApS gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingskort, som køber benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre køber udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges køber ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Køber skal returnere varerne uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor køber har informeret Elite-Armor ApS udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis køber returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage. Returneringen skal ske til vores lager i Denmark

Vores adresse

  • Elite-Armor ApS
  • Glasmagervej 38C
  • 4684 Holmegaard

Elite-Armor ApS kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil Elite-Armor ApS har modtaget varerne retur,med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Køber skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne.

  Køber hæfter for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.

C. Køber kan ikke gøre fortrydelsesretten gældende i følgende tilfælde:

Specialfremstillede produkter.

Reklamationsret

Købelovens mangels regler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt. 

Se vores supportformular

support formular

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse.

Vi foretager registreringen og vidregivelsen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Elite-Armor ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. 

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  

Elite-Armor ApS behandler oplysninger om køber med det formål at tilbyde produkter inden for biltilbehør. Behandlingen består af kundeadministration og markedsføring.

Bliver Elite-Armor ApS opmærksom på, at oplysninger om køber er forkerte eller vildledende, er Elite-Armor ApS berettiget til at rette eller slette oplysningerne således, at behandlingen kan ske på et korrekt grundlag.

Den dataansvarlige på Elite-Armor.dk er Elite-Armor ApS.

Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjemand.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@elite-armor.dk

Markedsføring

Køber modtager nyhedsbreve, når køber har afkrydset feltet "ja tak" under et køb på vej mod kassen eller udfyldt en tilmeldingsformular. Nyhedsbrevet indeholder konkurrencer, nyheder, inspiration og gode tilbud. Det udsendes via mail. Købers oplysninger videregives ikke. Køber kan til enhver tid afmelde sig nyhedsbrevet.

I begge ovennævnte situationer kan køber frabede via linket i mailen eller ved at kontakte Elite-Armor ApS.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte (indsæt mailadresse for relevant person/enhed i webshoppen). Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her. Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - https://ec.europa.eu/odr

Pricerunner købsgaranti

Som medlem på PriceRunner sikres dit køb op til 50.000 kroner, hvis noget skulle gå galt i forbindelse med dit køb. Købsgarantien er gratis for dig som forbruger og gælder for alle køb, når du handler hos os.

For dig, der ikke er medlem på PriceRunner og har besøgt os via deres tjeneste, så kan du stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien. Det eneste, du behøver at gøre, er inden for en time at registrere dig på deres hjemmeside. Det koster ingenting og tager kun et øjeblik. Registrer dig for at få PriceRunner Købsgaranti.

Hvis du ønsker, at dit køb skal dækkes af Købsgarantien, skal din bestilling være adresseret til dig personligt. Med Købsgarantien får du erstatning, hvis en vare er ødelagt, hvis en vare mangler ved levering, hvis levering af varen udebliver eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet.

Erstatning betales kun for anskaffelsesomkostninger, fragtudgifter og den direkte økonomiske skade, du som kunde har lidt. Ingen økonomisk kompensation gives for andre direkte eller indirekte omkostninger, værditab eller udeblevne indtægter.

På PriceRunner finder du en liste med kategorier, der ikke er dækket af garantien, samt de gældende brugervilkår.

Vores adresse

Elite-Armor ApS
Glasmagervej 38C
4684 Holmegaard

Kontaktinformationer

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

Elite-armor ApS
Glasmagervej 38C
4684 Holmegaard

E-mail: info@elite-armor.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________       Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Sidst opdateret d. 30-06-2025.